Danmarks ældste barokslot. Clausholm Slot

Danmarks ældste barokslot. Clausholm Slot

Da Anna Sophie var død skiftede ejerforholdene gennem nogle generationer, indtil Hans Heinrich Friccius v. Schilden overtog godset i år 1800, og siden da har Claus-holm tilhørt slægten Berner-Schilden-Holsten.
I mange år var Clausholm kun beboet om sommeren. Manglen på elektricitet, vand og centralvarme gjorde det umuligt at bo på slottet hele året. Men i årene 1964-65 fik kammerherre Henrik Berner og kammerherreinde Ruth Berner moderniseret forholdene, og så kom der igen liv på Clausholm. Slottet har været under konstant restaurering siden, og arbejdet videreføres i dag af Kammerherre, Hofjægermes-ter Kim A. Berner.
 
Clausholm er enestående, fordi det i modsætning til mange andre slotte har stået stort set urørt siden 1730erne. Gennem hele restaureringsarbejdet er der blevet lagt vægt på at bevare de historier, slottet rummer. For eksempel bliver et gam-melt gulv ikke bare skiftet ud med et nyt. I stedet reparerer man det gamle gulv, så man stadig kan se, hvordan gulvet så ud i 1700-tallet. På den måde kan man også se, hvor de gamle trapper har været og dermed fornemme de forandringer, slottet har været igennem.

Påskønnelsen af familiens store indsats kom til udtryk i sommeren 1994, hvor Hans Kongelige Højhed Prins Henrik, under overværelse af Hendes Majestæt Dronningen, overrakte Europa-Nostra Prisen, som kun gives i ganske særlige tilfælde for smukt udført restaurering.
Fotografering på slottet
 
Når I er blevet viet på slottet, har I lov til at bruge slottets sale og gemakker til at få taget jeres bryllupsbilleder. Fotograferingen må ikke tage mere end 1 time.

I er også meget velkomne til at tage billeder i slotsparken - her er der ingen tidsbegrænsning.

Brudepar, der ikke er blevet viet på slottet, kan bestille tid til fotografering på slottet. Det koster kr. 1.500,00. Dette gælder kun for brudepar, der har lejet slottets selskabslokale.

I begge tilfælde skal I selv sørge for en fotograf.
Back to Top